13.000 danskere bliver årligt ofre for kontaktbedrageri. De nyeste tal viser, at kontaktbedrageri er den it-kriminalitetstype, hvor danskerne snydes for flest penge. Sydøstjyllands Politi har i flere år forsøgt at advare danskerne på tværs af flere platforme, men problemet er kraftigt voksende.
Af Benedikte Koudal Jensen og Mehmet Ali Avci
Sydøstjyllands Politi har gennem flere år advaret om telefonsvindel mod især de ældre borgere. Det er en tendens, som har været kraftigt stigende over de seneste år ifølge Kresten Munksgaard, leder af Forebyggelse og Analyse hos Nationalt Center for IT-kriminalitet.
Ofre for kontaktbedrageri mister i gennemsnit for 8.300 kr.
I nogle tilfælde er ældre borgere blevet svindlet for op til 800.000 kroner.
Kontaktbedrageri er den it-kriminalitetstype, hvor danskerne bliver snydt for flest penge.
Svindleren udgiver sig ofte for at være fra banken, politiet eller en anden offentlig myndighed. Dernæst overfører ofrene deres penge til den svindler, som har kontaktet dem, enten via mail, sociale medier, datingssider eller telefonen.
Mængden af indberettede anmeldelser hos Sydøstjyllands Politi vedrørende IT-relateret økonomisk kriminalitet har været stigende siden 2019, viser de seneste tal fra deres årsberetning.
Men der eksisterer muligvis et mørketal i antallet af anmeldelser, da mange ofre for telefonsvindel ikke anmelder svindlen eller taler om den grundet skyld, skam og selvbebrejdelse. Det oplever man hos Offerrådgivningen Danmark, der yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke.
“Det er rigtig ærgerligt, at skylden og skammen fylder så meget, for det er aldrig ofrets skyld. Skylden ligger kun hos gerningspersonerne, der ofte er professionelle kriminelle, som bruger manipulationsteknikker til at udnytte den tillid og autoritetstro, som er en stor del af vores samfund,” siger Dorte Kallestrup Mortensen, som er sekretariatsleder for Offerrådgivningen Danmark.
60-årige Lisbeth Lange Skovsen fra Fredericia har selv oplevet flere gange, at telefonsvindlere har ringet hende op.
Især opkaldet fra en “Lotto”-medarbejder var så plausibelt, at Lisbeth Lange Skovsen i dag er meget glad for, at hun ikke havde den Lotto-app, som svindleren nævnte, og at hun har en søn, der arbejder med IT, som hun kunne ringe til.
“Jeg synes faktisk, at de er rigtig dygtige. Hvis jeg havde haft en Lotto-app, så tror jeg sgu, at jeg var faldet i – især fordi at man netop ikke skulle oplyse kontonummer. Jeg skulle bare lige sende en e-mail,” fortæller hun.
Det er ikke altid let at spotte en svindler. Lisbeth Lange Skovsens episode er langt fra ekstraordinær.
“Vi ser desværre, at svindlerne i nogen tilfælde har held med at foregive, at de ringer fra politiets eller bankernes telefonnumre for at højne troværdigheden. Man kan derfor ikke bruge nummeret, der ringes fra, som udtryk for hvem der ringer,” siger Kresten Munksgaard fra Nationalt Center for IT-kriminalitet.
Sydøstjyllands Politi har udgivet en folder for at forsøge at stoppe stigningen i telefonsvindel særligt målrettet ældre.
Lisbeth Lange Skovsen ringede til en pårørende, da hun var i tvivl. Det er ét af rådene fra folderen.
Du kan læse resten af rådene i folderen her: ”Drop høfligheden og smæk røret på – undgå at blive svindlet i telefonen”
Hvis altså du tør stole på Bælte-Bladet.