For andet år i træk er Fredericia Kommune nødsaget til at aflyse ungebyrådsvalget, efter for få har været interesseret i at stille op. Noget, der taler direkte ind i en national tendens, hvor unge i stigende grad ikke har lyst til at involvere sig i formelle politiske fora. Det ærger Vibe Dyhrberg (A) fra Fredericia Byråd, der savner et ungepanel at kunne henvende sig til.
Af Emma Kold og Louise Døssing
Fristen til at stille op til Fredericia Kommunes Ungebyråd udløb den 22. januar 2024. Kun seks kandidater stillede op, men minimumskravet for et fungerende råd er 11 medlemmer. Byrådet i Fredericia Kommune måtte derfor aflyse ungebyrådsvalget for andet år i træk. Byrådet mener selv, at de unge involverer sig mindre i formelle fora.
Vibe Dyhrberg (A), næstformand i unge- og uddannelsesudvalget, fortæller:
“Der er ikke særlig mange unge, der vil binde sig i en længere periode.”
Men det betyder ikke, at de unge ikke interesserer sig for politik generelt – faktisk tvært imod.
En undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) konstaterede, at unge er langt mere politisk engagerede end i år 2017. Af de 15-19-årige er næsten dobbelt så mange politisk aktive som i år 2017.
Vibe Dyhrberg er ærgerlig over det manglende engagement fra ungdommen.
“Vi er mega ærgerlige over, at det ikke er lykkedes, fordi vi faktisk har forsøgt at gøre noget for det ved at lave om i antallet af pladser,” siger Vibe Dyhrberg.
Sidst der var et fungerende ungebyråd i Fredericia, var i 2021, og dengang sad 21 børn og unge fra Fredericia i rådet. Efter aflysningen i 2023 reducerede man antallet af pladser til 11, men uden held. I år stillede kun seks op til valget.
Målrettet indsats
Efter første aflysning i 2023 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der målrettet forsøgte at udbrede kendskabet til ungebyrådet og opfordrede unge i udskolingen og på gymnasierne til at stille op som kandidat. Formanden for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, har været ude på alle skolerne i Fredericia for at udbrede kendskabet til muligheden. Det bar imidlertid ingen frugt.
Spørger man eleverne på Fredericia Gymnasium er svaret klart – de har ingen lyst eller ambition om at stille op.
Det er for tidskrævende at involvere sig, og de tror ikke på, at deres inddragelse betyder noget for de politiske resultater, men ifølge Vibe Dyhrberg inddrager de børnene i alt, hvad der vedrører børn, unge og uddannelse.
Alfa og omega for politikerne
For politikerne i Fredericia Byråd er det afgørende at have nogen i den aldersgruppe at spørge til råds.
“Det er ikke det samme at være ung i dag, som dengang jeg selv var det, så vi har behov for nogle inputs udefra, fordi det er dem, vi skal tage hensyn til,” siger Vibe Dyhrberg.
Ifølge hende er det også en tendens i andre kommuner, at de unge ikke vil binde sig til forpligtende samarbejder:
“Det er generelt ret svært at samle unge mennesker på den her måde i et ungebyråd.”
Selvom der de seneste år ikke har været kandidater nok til at samle et ungebyråd i Fredericia, oplever kommunen alligevel politisk interesse fra de unge. Blandt andet da det handlede om de nye streetsportsfaciliteter ved Ungdommens Hus, var der masser af unge, der gerne ville bidrage.
“Generelt ser vi den her tendens til, at der ikke er særlig mange unge der vil binde sig for en længere periode, hvor man skal mødes fast,” siger Vibe Dyhrberg.
Ungdomspartierne
Det politiske engagement blandt unge er dog at finde at i Fredericia på andre måder. I ungdomspartierne vil unge mennesker gøre en forskel.
Spørger man Julian Jørgensen, som er næstformand i Fredericia Konservative Ungdom, så mener han, at unge mennesker har meninger, og de er ikke bange for at ytre sig. Men når det kommer til etablerede ungdomspartier, så har de svært ved at binde sig. Det politiske arbejde giver mening for Julian, fordi han kæmper for det, han tror på.
Det kan Bastian Sandor Kensmark, regionsformand i Venstres Ungdom Syd- og Sønderjylland, bekræfte:
“Jeg startede i politik, fordi jeg ville ændre noget.”
Noget andet, som driver de to ungdomspolitikere, er det fællesskab, der opstår, når man samles om politik.
“Det er fedt at være en del af et fællesskab, hvor man skal spejle sig i hinanden,” fortæller Julian Jørgensen.
For Bastian Sandor Kensmark er det også fællesskabet, der i høj grad driver ham. Det er på trods af de fordomme, der hersker om ungdomspolitikere.
“Vi møder tit fordommen om, at vi kun snakker kedelig politikersnak, men det opdager man hurtigt ikke er rigtigt,” fortæller Bastian Sandor Kensmark.
Fremtidens ungebyråd
I forbindelse med aflysningen af årets ungebyråd har man i Byrådet drøftet, hvordan man så vil hente inputtene fra de unge. Forvaltningen tror ikke længere på, at ungebyrådet er vejen frem for at inddrage de unge i kommunal politik.
Byrådet vil inden sommerferien drøfte nye tiltag for ungeinddragelse. Hvorvidt der bliver et valg til ungebyrådet i 2025, vil Vibe Dyhrberg ikke afvise.
“Man skal aldrig sige aldrig. Hvis der er nogle unge, der gerne vil være med i et ungebyråd, så synes jeg, at vi skal stille kræfterne til rådighed. Vi håber rigtig meget, at der er nogle unge, der har lyst til at komme på banen, og også gerne komme med inputs til, på hvilke præmisser det skulle være. Vi står med åbne arme, til alle der har lyst til at komme med inputs, til det vi laver,” siger Vibe Dyhrberg.